Endnu en ren CS fra Veneto!
Inspireret af Ole's medbragte Pasqua Morago IGT 1999 i sidste uge, var jeg forbi SuperBest i Hammel for at købe et par flasker
- Le Ragose Garda DOC 1999, Cabernet Sauvignon
Det drejer sig om en særdeles velbygget vin lavet på 18 år gamle stokke - tilplantet med 4100 til 5000 stokke per ha.
Udseende; klar rubinrød.
Duft; ren, sorte bær, mint, lakrids og en let afdæmpet vanille.
Smag; kompleks med god fylde. Frugt kombineret med såvel eg som polerede tanniner, der tilsammen udmunder i en meget lang solid eftersmag.
Godt håndværk!
OBS: Gobi - der importerer vinen- foreskriver dekantering 1½ time før brug. Anvisningen må være af ældre dato, da vinen bestemt ikke vinder ved så lang tids iltning. Dekantering kort før anvendelse vil være at foretrække.


0 Comments:
Send en kommentar
<< Home