Syditalien

Aftenens vin er fra Salice Salentino i Puglia, lavet på 100% Negroamaro. Det drejer sig om:

• Candido, Rosso del Salento IGT 1996, Cappello di Prete

Navnet - Cappello di Prete - refererer til en enkeltmark, der kan føres tilbage til 1946 og betyder "Præstens hat". Vinen har lagret 8 mdr. i små franske egefade efterfulgt af to år på ståltanke og 6 mdr. på flaske.

Præstens hat

Udseende; klar, teglstensrød med begyndende tegn på aldring.
Duft; blommer og citrus i starten efterfulgt af svedsker supleret med en snært af brun farin.
Smag; Sure kirsebær - lidt til den spidse side - med en behagelig letbitter afslutning i eftersmagen.

Et godt glas vin med duften som det største aktiv.

Vin de Pays - igen

Vinen til maden fredag aften var af samme producent som lørdagens i sidste uge. Jeg var i ugens løb på indkøb i den lokale SuperBest forretning og faldt her over 4 tiloversblevne flasker:

• Vin de Pays L'Hérault 2001, Massane, Arauris

Navnet Arauris refererer - ifølge producenten - til den gyldne flod Arauris i det tilstødende Hérault. Floden blev angiveligt navngivet af romerne for godt 2000 år siden, på den tid hvor de bragte vinen til Frankrig.
Vinen er lavet på druerne Carignan, Cinsault og Syrah og frembyder - på trods af den noget popsmarte etikette hvis layout den deler med husets øvrige vine - en meget seriøs helhed som så rigeligt er prisen på de 49,95 kr. værd.


Årgang 2001 holder 13,5 volt - og det er jo næppe nogen skade til!

Udseendet; klar, rubinrød.
Duften; i starten præget af animalske toner, der dog hurtigt afløses af (sol)bærtoner, der afslører tilstedeværelsen af Syrah i vinen.
Smagen var ren og kødfuld med engelsk lakrids og en vis klædelig bitterhed i den ret lange Carignan-prægede eftersmag. En god, solid vin - dog ikke af helt af samme niveau som CS 98'eren fra sidste uge.

Senere på aftenen kikkede Ole N. forbi.
Han medbragte en særdeles interessant flaske, som vi drak med stort velbehag - til trods for, at jeg var småsyg og derfor ikke helt på toppen. Det drejede sig om en:

• Pasqua Morago IGT 1999, Appassimento Cabernet Sauvignon

En dynamisk saftbombe, lavet på ren Cabernet Sauvignon hvoraf 20-30% af druerne har fået lov til at tørre delvis ind i 15-20 dage før presningen. En teknik som er affødt/inspireret af Valpolicella-egnens tradition, som vi kender den fra de store Amaroner.

Udseendet; relativ tæt og dyb teglstensrød.
Duften; præget af sorte bær, viol og mint - og siden en let syrlig duft som i god mørk chokolade.
Smagen; dyb og lang, præget af blommer, chokolade og kontakten med nye egetræsfade - afbalanceret med et frisk touch af frugtsyre (mælkesyre fra den malolaktiske gæring?).

En spændende og fuldmoden vin, der befordrede den gode snak aftenen igennem.

Vin de Pays

Denne lørdag aftens vin var en - på papiret - særdeles ydmyg sag.

• Vin de Pays D'Oc 1998, Massane, Cabernet Sauvignon.
  

Vinen - der har kostet under 40 kr. pr. flaske - var fra Gignac nær Montpellier i det sydligste Frankrig.
På de kanter er Cabernet Sauvignon normalt ikke det mest udbredte valg ud fra en traditionel tankegang. Men denne vin er også alt andet end traditionsbelastet.
Appellationen "Vin de Pays" - lokalvin - er den suverent mest innovative i Frankrig og har været det gennem nogle år. Det er her tilladt at eksperimentere langt mere end i noget andet lag af det franske vin-hierarki. Det resulterer i vine, der spænder fra rene masseprodukter uden sjæl og gnist til regulære små perler.
Massane, Cabernet Sauvignon hører til i sidstnævnte kategori. Det gælder imidlertid kun for årgang 1998. På samme tid - og til samme pris - blev vinen også solgt i årgang 2002. Denne var ok til prisen - men kunne ikke have kostet 25 øre mere. Årsagen var formentlig, at sommeren 2002 i store dele af sydeuropa var regnfuld og resulterede i vine, der i mange tilfælde manglede koncentration og klasse.

Men tilbage til 1998'eren:
Mørk, fed, tæt og teglstensrød i kanten som tegn på begyndende aldring.
Ved åbningen - noget animalsk præget med tydelig duft (lugt!) af kostald. Efter ½ time i karaflen - kraftig mint og nogen solbær.
Kun den lidt "korte" duft afslører, at der ikke er tale om en virkelig stor vin.
Smagen præget af kirsebær/solbær med en særdeles maskulin afslutning præget af tjære og engesk lakrids.

Gid jeg havde købt en halv palle.

Store Bededag

Ifølge Dansk Historisk Fællesråd var "Den "Store Bededag" blot én ud af mange bededage.

Idémanden bag Store Bededag var således biskop Hans Bagger, der fungerede i Roskilde fra 1675 til 1693. I løbet af sine to første år som biskop fik Bagger indført hele 3 faste- og bededage. Den midterste af dem blev lovfæstet ved en kongelig forordning d. 27 marts 1686, og placeret den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde Bededag i København, inden han drog ud på sommerrejser til sine riger og lande.

Denne lovfæstede Store Bededag var kun en ud af mange. Der var flere mindre bededage som var spredt ud over kalenderen. Fx var hver onsdag bededag på landet. På bededagene bad præsterne i kirken for fred, dagene var bodsdage og man fastede.

Nu ligger det generelt lidt tungt med bod og faste i vore dages DK. Således også i vores familie.
Ud over de traditionelle hveder som vi indtog om eftermiddagen sammen med Maibritt, stod den på røde bøffer om aftenen.
Til bøfferne åbnede vi en flaske:

• Chateau des Estanilles 2000, Faugères

Vinhuset er et af de bedste i Faugères, som er en selvstændig kommune med egen AC i Coteaux du Languedoc, Medi. Druerne er de samme som i Rhone (bl.a. Grenache, Syrah og Mourvedre) men vinen alligevel helt sin egen.
Flasken vi åbnede er en af de sidste i et restparti jeg købte for 1½ år siden, og det er tydeligt, at man ikke skal laden vinen ligge yderligere.
Lige åbnet giver vinen en noget animalsk duft/lugt fra sig, men efter 30 min. i karaflen træder frugten frem med duft af modne bær krydret med toner af oregano/salvie.
Smagen er fyldig men ballancen ikke længere optimal idet frugten så småt er ved at tørre ind.
Alligevel stadig en fornøjelse at drikke, da vinen fortsat har karakter, og vedbliver at afsløre nye lag selv efter længere tid i glasset.

Næse for god vin!

Besøg af familien Gøttler

Det er en lidt mat søndag. Familien Gøttler var på besøg i aftes, og det blev ret sent.
Godt selskab, rigtig hyggelig samtale, god mad og - ikke mindst god vin.

Vinene var:

• Cotes du Rhone 2002, blanc de blanc, Domaine Jean David "Le Jas" i Séguret
• Cotes du Rhone Village Cairanne 2000, Domaine de L'Oratorie St. Martin
• Cotes du Rhone Village Vacqueyras 2001, Vieille Vigne, Les Vins du Troubadour
• Rosso Piceno Superiore 2000, Vigna Messieri, Tenuta Cocci Grifoni
  

Vinene fra Jean David og L'Oratorie St. Martin hentet på åstedet - i øvrigt sammen med Karsten - i somrene 2002 og 2003.

Hvidvinen købte vi af Martine David (Jean's kone) som var meget stolt af den, på trods af det vanskelige år 2002. Det var et år siden jeg sidst smagte den, og den havde fuldstændig ændret karakter.
Det sarte florale var erstattet af en tydelig anisduft og -smag, sammen med noget flintagtigt/metallisk lidt i lighed med visse store Riesling fra bl.a. Mittelmosel.
Meget interessant vin - til små penge.

Villagen fra L'Oratorie St. Martin var husets topvin og kostede godt 10 € . Det er en pæn pris i det sydlige Rhone, men groft undervurderet i det større perspektiv.

Vinen er baseret på Mourvedre, hvilket giver den en fin balance mellem brombæraromaer og en mere tung tone præget af jord og læder. En helt igennem ”fed” vin der sagtens kunne have ligget et par år mere.

Stadig kraftig, og stadig typisk Rhone, men i en ganske anden ende af smags- og duftspektret var så Villagen fra Les Vins du Troubadour. Præget af en anden druesammensætning (75% grenache fra +50årige vinstokke og 25% syrah, modnet 3-6 mdr. på små nye fade) gav den helt andre nuancer fra sig. Her efter 4 års lagring fremstod den som en særdeles generøs vin med stor fylde og bløde tanniner præget af toner af chokolade, solbær/brombær og cedertræ. Stor vin og helt på toppen.

En særlig oplevelse var også Rosso Piceno'en. Den var faktisk dekanteret ved en fejltagelse allerede dagen før, så der var ikke knyttet store forventninger til vinen da den kom på bordet.

Karaflen havde stået køligt, og vinen fremstod veltempereret og afrundet, med en "næse" der blev mere og mere kraftig efter ½ time i glasset. Svedsker, sure kirsebær og engelsk lakrids i afslutningen. En fremragende vin som vi ikke havde fået det samme udbytte af, uden den lange dekantering!

Velkommen

Velkommen til min weblog - oprettet dags dato.
Jeg vil som overskriften antyder forsøge at fastholde nogle af min bedste/vigtigste vinoplevelser. Du er velkommen til at kommentere mine oplevelser, og suplerer dem med dine.

Venlig hilsen Rolf